Hvorfor vil jeg træne?
Hvorfor vil jeg spise sundere?
Hvorfor vil jeg tabe mig?
Formålet med det vi ønsker at gøre, er fundamentet for vores umiddelbare grund til at gøre det, og dermed blive ved med at gøre det. Jeg håber, at den sætning gav mening, men lad mig prøve at uddybe det.
Hvis vores formål (vores ‘Hvorfor’) har en negativ ladet værdi, vil man få større succes, hvis man formår at ændre det til et formål med en positiv ladet værdi. Et eksempel på et negativt ‘Hvorfor’ ville være, at man træner, fordi man føler sig tyk og slap, hvor et positivt ‘Hvorfor’ ville være, at man træner, fordi man grundlæggende set synes, det er fedt og føles godt.
Det lyder umiddelbart som en selvfølge, at det forholder sig sådan. Men hvis du spørger mig, er vi mennesker generelt umådelig dårlige til at praktisere et godt og positivt ‘Hvorfor’. For mange vil det nok være utopi at forestille sig, at der aldrig må være noget negativt forbundet med det.
Men hvis det negative får lov til at fylde mere end det positive, så har vi et problem.
Baserer man sit “hvorfor” udelukkende på mål, som at opnå et vægttab eller en bedre sundhed er heller ikke nødvendigvis en god ide. Hvorfor ikke? Fordi vi er genetisk designet til at vægte øjeblikkelig tilfredsstillelse langt højere end resultater, som først kommer længere ud i fremtiden.
Videnskaben er enig
Den amerikanske adfærdsforsker Michelle Segar har udført et interessant studie, hvor hun har undersøgt sammenhængen mellem formålet med at træne og hvor meget, der rent faktisk blev trænet. Deltagerne blev spurgt hvad formålet med deres træning var, og 75% rapporterede, at vægttab og/eller øget sundhed var den primære grund til at træne. De resterende 25% rapporterede, at de trænede, fordi det gav dem højere livskvalitet samt øget velvære. Der blev derefter målt på, hvor lang tid hver testperson brugte på at træne i løbet af et år.
Undersøgelsen viste, at størstedelen af de personer, som trænede på grund af et ønske om at tabe sig og opnå en bedre sundhed, var også de personer, som brugte mindst tid på at træne – op til 32% mindre tid end de andre.
Hvordan kan det lige være, at det forholder sig sådan? En del af forklaringen findes nok i det faktum, at selvom vi anser os selv som værende logiske mennesker (de fleste af os i hvert fald), er det alligevel følelserne, der i sidste ende driver os – ikke logik.
Gode resultater, især når det kommer til det kropslige, tager som regel flere måneder eller år at opnå, og hvis drivkraften bag alt det hårde arbejde samtidig har en negativ ladet værdi og ikke er drevet af ‘gode’ følelser, er chancen for, at man på sigt kaster håndklædet i ringen meget høj.
Vores formål påvirker vores adfærd og dermed evnen til at blive ved med at gøre det, som vi har sat os for at gøre. Positive formål er et slags brændstof, og de driver os, fordi de er meningsfulde og relevante for vores liv. Positive formål skaber energi og ‘empowerment’, mens negative formål er demotiverende og opslidende.
Når vi ændrer formålet til at være noget, som er meningsfuldt for os, som vi har det godt med og som giver os glæde, så er det pludseligt ikke længere en sur pligt at tage til træning eller at spise sundt. Det bliver pludseligt til noget, man grundlæggende set har lyst til. Vi bliver automatisk motiveret af selve handlingen, fordi vi forbinder det med noget positivt, og det giver os drivkraften til at blive ved med at gøre det.
Sociale medier påvirker vores ‘Hvorfor’
I skrivende stund er der over 1.6 milliarder brugere på Facebook og 26 millioner brugere på Instagram. Det kan vi vist alle sammen godt blive enige om er pænt mange.
Stort set alle mennesker i industrilande har en bruger på mindst ét socialt medie, og mange af os kan snildt bruge flere timer om dagen på diverse platforme, der hver især tilbyder en app med nærmest konstante notifikationer, som popper op og kræver din umiddelbare opmærksomhed.
Som jeg ser det, er et af de helt store problemer med sociale medier, at de fucker med dit ‘Hvorfor’.
Sociale medier er et perfekt eksempel på, hvordan mange ender med at dyrke fitness og sundhed ud fra et negativ ladet formål. En af de helt store grunde til dette problem skyldes begrebet ‘social sammenligning’. Vi har helt en naturlig tendens til at sammenligne os selv med andre i alle aspekter, og især på det kropslige. Det har vi historisk set gjort i rigtig mange år, så ikke noget nyt der.
Sammenligning i det moderne samfund
Men i det moderne samfund og gennem sociale medier har vi nu muligheden for at sammenligne os selv med langt flere mennesker end hidtil før. Før i tiden sammenlignede vi os med personer vores omgangskreds, men nu kan vi følge alle mennesker og få et meget stort indblik i deres liv. Og i denne sammenhæng er folk i langt højere grad tilbøjelige til at dele de bedste, og ofte iscenesatte, ting i deres liv i stedet for de kedelige og normale hverdagsting.
Især på Instagram, som primært er et billedebaseret medie, bliver vi eksponeret over for mandlige og kvindelige kropsidealer, som for langt de fleste ville være mere eller mindre uopnåeligt at opnå, eller i bedste fald kræve en total omvæltning af sit liv.
James Smith, en nu verdenskendt personlig træner og all-around good guy, har tidligere udtalt, at det er en brøkdel af en brøkdel af alle mennesker i verden, som render rundt med en fysik, som mange ville slå ihjel for. Hvad er chancen for, at du møder sådan en person på gaden? Det kan selvfølgelig godt ske, men den er forholdsvis lille. Med sociale medier bliver det pludseligt meget nemt at følge tusindvis af mennesker med en perfekt fysik.
Dermed flyttes standarden for kropsidealet
Målet bliver dermed skubbet hen mod ekstremerne, at træne hårdt hver dag, spise efter en striks kostplan og slide sig halvt ihjel i håb om at ligne dem, man følger på Instagram, om det så er bodybuilderen med store arme og sixpack eller fitness-trunten med lav fedtprocent og højtaljede tights.
Men sandheden er, at du aldrig kommer til at ligne dem. Selvom du får gode resultater efter mange års hårdt arbejde, bliver du aldrig helt glad, fordi du stadig sammenligner dig med andre i stedet for at tage udgangspunkt i dig selv.
Jeg kan meget vel forestille mig, at crossfit og nu også kampsport er blevet så populært i nyere tid, netop fordi at formålene inden for disse sportsgrene har tendens til at være mere associeret med noget positivt. Formål, som ikke er baseret på at se ud på en bestemt måde. Men nærmere formål, som er baseret på at blive dygtigere, stærkere, hurtigere, og generelt blive bedre til det, man øver sig på. Om det så er at løfte tunge ting eller slå folk i ansigtet.
Der er ikke noget konkret endemål. Man udvikler sig bare, man bliver hele tiden bedre, og man har det fedt. Det er lige netop her, at vi oplever den øjeblikkelige tilfredsstillelse, som gør, at vi finder glæde i det, og at vi derfor bliver ved med at gøre det.
Pointen med det hele er, at hvis man ønsker at gøre noget mere ud af sin træning, få nogle bedre spisevaner eller noget helt tredje, som kræver, at man i en eller anden grad skal ændre ens nuværende adfærd, gælder det om at associere de nye aktiviteter med positive følelser og en umiddelbar tilfredsstillelse.
Det kan lyde indlysende for mange, men det er forbavsende få, der formår at gøre det. Igen vil jeg gennem bogen gøre et ihærdigt forsøg på at hjælpe dig med at gøre træningen og kosten til en del af dit liv, som du ikke forbinder med noget negativt, men noget du kan lide, noget du har det godt med og noget som giver mening for dig.