Der har altid været et særligt fokus på at opdele mad i sort/hvide kategorier, såsom ’sundt og usundt’, ‘godt og dårligt’ eller ‘forbudt og tilladt’.
Du skal spise sunde madvarer, ellers kan du ikke tabe dig eller leve et sundt liv. Fastfood, kage, hvidt brød og sukker er per definition usunde og gør dig fed. Det er tankegangen, som de fleste af os er vokset op med, og som vi stadig bliver indoktrineret med på den ene eller anden måde.
At der findes særlige fødevarer, som feder, eller som gør dig usund, er nok en af de mest indgroede og fejlagtige overbevisninger inden for kostverdenen.
Der er ingen tvivl om, at mad har en massiv indflydelse på it helbred, vægt, resultater i træningscenteret og så videre. Men det betyder ikke, at du ikke kan optimere alle disse ting og samtidig have ’usunde’ madvarer i din kost.
Falsk opdeling
Det betyder heller ikke, at det er en god ide at opdele fødevarer på denne måde. At kategorisere madvarer som enten værende enten sunde eller usunde, er hvad man kalder for en falsk dikotomi. Det er en opdeling, som simpelthen ikke giver mening uden at kigge på, hvem der spiser det, og hvor meget der bliver spist.
Problemet er også, at vi ikke har nogen objektiv og konkret definition på, hvornår noget er sundt/usundt. Spørg ti forskellige personer, hvad sund mad præcist består af, og du får ti forskellige svar.
I stedet for at kigge på bestemte madvarer, er det mere interessant at kigge på det samlede billede, nemlig dine madvaner. Følgende er godt nok en lige lovlig stærk simplificering, men generelt set kan dine madvaner have en negativ effekt på din krop hvis:
- Du spiser for meget mad, som resulterer i et kalorieoverskud og dermed en vægtøgning, hvilket kan føre til overvægt og potentielt have helbredsmæssige konsekvenser
- Der ikke er nok variation i kosten, således at du ender med at mangle essentielle næringsstoffer
Hvis dine madvaner resulterer i de to ovennævnte ting, kan det være et problem. Men bid mærke i, at der ikke bliver nævnt specifikke fødevarer, men nærmere den samlede kost over en periode.
Der findes ingen fødevarer, der isoleret set får dig til at tage mere på end andre. Omvendt kan en bestemt fødevare heller ikke isoleret set få dig til at tabe dig. Vægttab handler udelukkende om de kalorier du indtager i forhold til de kalorier du forbrænder.
Enhver madvare kan potentiel set være usund, hvis du spiser for meget af den.
Det gælder også for de madvarer, som man normalt forbinder med noget sundt. Derfor giver det heller ikke mening at sige, at visse madvarer er mere ‘fedende’ end andre.
Jeg forestiller mig ikke, at der er nogen, der vil argumentere imod det faktum, at kage indeholder pænt mange kalorier i forhold til gulerødder. Men det betyder ikke, at kage er mere fedende. Det betyder blot, at kage er mere kalorieholdigt. Så hvad enten vi snakker om kage, gulerødder eller noget helt andet, kommer det alt sammen i sidste ende an på kalorierne.
Dertil kan kosten potentielt set være usund, hvis den består af for lidt næringsrigt mad. Naturligvis indeholder nogle madvarer flere vitaminer og mineraler end andre. Men at kategorisere en specifik madvare som værende sund eller usund ud fra dens næringsindhold er igen en opdeling, som bare ikke giver mening.
‘Tomme kalorier’
Du har sikkert også hørt, at hvidt brød er usundt, da det indeholder tomme kalorier, hvilket sådan set bare er en betegnelse for madvarer, som ikke indeholder en nævneværdig mængde af vitaminer og mineraler.
Det er selvfølgelig problematisk i længden, hvis ens kost kun består af tomme kalorier Men så længe at størstedelen af dine kalorier kommer fra madvarer, som indeholder en god mængde næringsstoffer, så kan madvarer med tomme kalorier selvfølgelig indgå i en sund og næringsrig kost uden problemer. Igen handler det om kontekst og mængde.
Varieret kost
Jeg oplever, at mange er nervøse for, om de nu også spiser varieret nok, og om de overhovedet får den rette mængde næringsstoffer, som kroppen har brug for.
En stor dansk undersøgelse, som i 2011-2013 analyserede danskernes kostvaner, har vist, at danskere generelt får et optimalt indtag af vitaminer og mineraler gennem en normal kost.
Spiser du en dansk gennemsnitskost, er der som sagt en meget god chance for, at du får dækket dine næringsbehov.
Men hvis du nu stadig er i tvivl, kan jeg stærkt anbefale, at du går ind og kigger på Sundhedsstyrelsens kostråd.
Tager du udgangspunkt i de officielle kostråd, kan du være meget sikker på, at du får dækket dit behov af vitaminer eller mineraler.
Glem usunde madvarer, tænk usunde madvaner
Det hele kommer an på kontekst, mængde og kosten i sin helhed. En toptunet eliteatlet, som træner flere timer dagligt, eller en person med et hårdt fysisk arbejde kan slippe afsted med at spise langt større mængder af kalorietætte fødevarer end kontorarbejderen, der sidder ned foran computeren det meste af dagen.
Det er af den simple årsag, at personen med et højt fysisk aktivitetsniveau vil have en langt højere forbrænding gennem dagen og derfor kan indtage flere kalorier uden at tage på.
Men det betyder ikke, at man uden omtanke skal proppe hvad som helst i munden. Det betyder blot, at der ikke findes specifikke fødevarer, som man skal undgå eller skal spise for at leve sundt eller for at tabe sig.
Selvom det for mange ville være en god ide at skrue ned for indtaget af junkfood og ultra- forarbejdede fødevarer samt have et større fokus på næringsrige fødevarer, bør vi stadig stræbe efter at vænne os af med denne unuancerede, sort-hvide opdeling. For den hjælper os sjældent med at træffe bedre madvalg.
En anden grund til at denne opdeling ikke gavner os, skyldes det faktum, at der slet ikke tages højde for ting som personlige præferencer, adfærd, livsstil, vedholdenhed og så videre.
Hvad end målet er at tabe sig, leve sundere, blive stærkere, eller lidt af det hele, gavner det sjældent at sige til folk, at de skal i gang med at spise noget sundere. I mit hoved svarer det lidt til at fortælle svært overvægtige, at de skal stoppe med at spise så meget mad. Ja tak Sherlock, det har de sgu nok regnet ud.
En bedre måde at opdele madvarer på
Så nu hvor vi har forkastet den unuancerede opdeling, kan vi prøve at kigge på en mere passende og brugbar måde at klassificere madvarer på. Det er nu ikke fordi, at man absolut behøver at smide fødevarer ind i bestemte kasser. Men det kan alligevel hjælpe mange til at skabe mere optimale madvaner.
En måde at klassificere fødevarer på, er ved at kigge på mængden af kalorier samt mængden af næringsstoffer.
Kalorietætte madvarer
Mange af de madvarer, som falder inden for denne kategori, vil også være dem, der i manges øjne klassificeres som usunde madvarer eller junkfood. Det vil også ofte være dem, som man har meget let ved at overspise, simpelthen fordi det smager mega godt.
Kalorietætte madvarer indeholder forholdsvist mange kalorier per gram, optager ikke så meget plads i maven og mætter heller ikke særlig godt. Tag for eksempel en pizzaslice med pølse, barbecue og ost fra 7-eleven. Sådan en fætter indeholder omtrent 600 kalorier, og man kan snildt spise to, før man føler sig nogenlunde mæt.
Indeholder den mange kalorier? Ja. Betyder det nødvendigvis, at den er usund? Nej.
Næringstætte madvarer
Næringstætte madvarer vil ofte (men ikke altid) befinde sig i den modsatte ende af de kalorietætte madvarer. I denne kategori finder vi primært mad som gulerødder, kål, broccoli, frugt, salat, og så videre. Du ved, alle de ting, som vi altid har fået fortalt, at vi skal spise mere af.
Grunden til, at disse madvarer beskrives som næringstætte skyldes, at de en god kilde til diverse vitaminer og/eller mineraler. Desuden fylder de også godt i maven uden at indeholde en større mængde kalorier per gram. Gulerødder er et godt eksempel. Du skal spise cirka halvandet kilo gulerødder for at nå den samme mængde kalorier som en pizzaslice fra 7-eleven.
Det er pænt mange gulerødder.
Kalorietætte og næringstætte madvarer
Så er der den type fødevarer, som både indeholder en større mængde kalorier og en større mængde næringsstoffer. Avocado og nødder er to gode eksempler. Disse bliver ofte anset som madvarer, der er spækket med vitaminer, mineraler og andre gode ting.
Dog har man det med at glemme, at de også er meget kalorietætte, hvilket gør det nemt at indtage mange kalorier på kort tid. Hvis vi kigger på mandler, kræver det ikke mere end en håndfuld, før man er oppe på den samme mængde kalorier som pizzaslicen fra 7-eleven. Mandler har uden tvivl en bedre næringsprofil, men vi snakker stadig om en stor mængde kalorier.
Husk på, at denne måde at klassificere madvarer på, ikke skal tolkes som en måde at klassificere, hvad der er sundt eller usundt at spise, eller hvad der er godt eller skidt at spise. Det er en måde at vurdere, hvad der indeholder flere eller færre kalorier og flere eller færre næringsstoffer. Længere er den ikke.