Arhh ja, nytårsforsættet. Dine mål for det nye år, som du frimodigt og forhåbningsfuldt tilkendegiver over for dine venner og familie.
New year, new me. Fuck det føles godt.
Vi har alle prøvet at sætte os et mål eller to (hundrede) for det nye år. Så lad os tage udgangspunkt i et af de mest populære forsætter: “jeg skal tabe mig X kg.”.
Kig blot inden for i et træningscenter en vilkårlig januardag og oplev en horde af svedende mennesker, der febrilsk kæmper efter et ledigt løbebånd eller motionscykel. Har du forresten lagt mærke til hvordan træningscentrene ret belejligt begynder på deres “0 kr. i oprettelse” tilbud lige op til nytår? Yep, der er kamp mellem centrene om at hverve så stor en del af de nye fitnessentusiaster som muligt.
Men man skal ikke meget langt ind i februar, før hæren er forsvundet, og det kun er de oprindelige gym-goers, der er tilbage.
Problemet med nytårsforsætter
Der er en god grund til, at folk har svært ved at holde deres nytårsforsæt, og bare mål i almindelighed. Vi har en tendens til at lægge for meget lid til vores selvdisciplin. Vi glemmer at tænke langsigtet, og stoppe op og spørge os selv, om det vi er i gang med overhovedet er noget, vi kan blive ved med at gøre uden at gå død i det efter en måned.
Vi er for gode til at lade motivationen stige os til hovedet, så det ender med at vi praktiserer en adfærd, som på sigt viser sig at være komplet urealistisk.
Og hvis jeg lige må indskyde, så er “Jeg skal tabe mig X kg.” faktisk et lortemål. For fremgangsmåden bag disse slags mål er ikke konkret eller lige til at handle ud fra. Bevares, de fleste ved godt, at det gælder om at spise mindre og bevæge sig mere. Men hvordan skal det helt konkret gøres, og er fremgangsmåden realistisk?
Med en ugennemtænkt fremgangsmåde ender det ofte med uholdbare og ineffektive handlinger. Noget som kræver en kæmpe indsats, som tærrer på din energi, og på et tidspunkt kan din viljestyrke ikke holde til det længere, og du falder tilbage til din gamle adfærd.
Har du et mål om at tabe dig, og du tvinger dig selv til at gøre en masse uholdbare ting, såsom at løbe hver morgen eller hoppe på en Keto-kur, så er det lidt det samme som at have et mål om at blive multimillionær – og ikke have en mere gennemtænkt plan end at ‘arbejde mere’.
Held og lykke med det.
Tænk vaner
Det er ikke naturligt at tænke på vaner, for mål lyder langt mere sejt og sexet. Det er langt mere motiverende (i starten) at have et mål for øje, mens vaner umiddelbart lyder mere langtrukne og kedelige.
Du kommer ikke ligefrem op og støde over tanken om at ‘spise flere grøntsager hver dag’ i forhold til at ‘stå helt skarp og strandklar til sommer’.
Men vaner er smarte, for de er ofte lettere at konkretisere og handle ud fra. Og de er ofte lettere at implementere i dit liv.
Når man fokuserer for meget på et mål, negligerer man ofte den underliggende adfærd, som ligger til grund for målet, og som gør det muligt at vedligeholde det, man har opnået. Men med vaner er der ikke noget endemål. Ikke andet end at bevare den nye vaneadfærd. og det er netop det, som gør, at man får resultater. For det føles ikke længere som en kamp, det kræver ikke en masse energi og viljestyrke – det kører bare på auto-pilot.
Det er ikke forkert at have mål. Det har vi jo alle sammen i den ene eller anden forstand. Men det er vigtigt, at du vælger den rigtige vej til målet. Og det er her, at vanerne kommer ind i billedet.
Men det er ikke nok at finde på en hvilken som helst vane, som passer til dit mål. Den skal nemlig også passe til dig. Tager vi målet om vægttab vil mange per automatik tænke ‘op på løbebåndet’ eller ‘kvit sukker, hvidt brød og pasta’ som en passende fremgangsmåde. Men er det virkelig en adfærd, som passer til dig? For nogle vil det måske, men min erfaring siger mig, at det er pænt få.
For at gøre det holdbart er vi nødt til at basere vores adfærd ud fra noget, som vi synes er nice. Noget som pleaser hjernens belønningssystem, og som giver os en umiddelbar tilfredsstillelse og ikke bare en tilfredsstillelse længere ud i fremtiden, når man først har tabt sig.
Jeg er godt nok lidt farvet her. Men mange vil opleve en større tilfredsstillelse af at styrketræne end eksempelvis at tage en tur på løbebåndet. Følelsen af at blive stærkere, at kunne løfte mere end hvad man troede, man kunne, og at mærke udviklingen er mildest talt fucking fedt. Så lad det være et opråb til jer, der kun bruger træningscentret til at dyrke cardio.
Og hey, der er ingen der siger, at man skal starte i et træningscenter. Det kan også være at gå flere ture, cykle mere eller at begynde på en holdsport. For bare det at starte på et eller andet og gøre noget, som ikke føles som en kamp hver eneste gang, er tilfredstillende og motiverende i sig selv. Disse vaner har også ofte en overførbarhed til andre aspekter i din hverdag, hvilket gør det nemmere at tilegne sig nye positive vaner.
Start småt
Mange har en spøjs tendens til at overvurdere hvor stor en indsats det kræver for at opnå gode resultater. Der hersker en forestilling om, at man skal træne 4-5 gange om ugen, at man skal omlægge hele kosten, at det skal være hårdt og man skal give sig 100%. Jeg vil gerne være den første til at sige, at det absolut ikke behøver at være sådan.
Står du og skal finde på et nytårsforsæt, så er du sandsynligvis ekstra motiveret til at ændre på nogle ting i dit liv. Brug denne motivation på en konstruktiv måde. Lad være med at lade den gå til spilde ved at begynde på noget, som du umuligt kan vedligeholde i længden. Lad være med at begynde på noget, som ikke giver dig nogen umiddelbar tilfredsstillelse, blot fordi du tror, at det er det der skal til for at nå dit mål.
Start i det små. Sæt baren lavt. Lad være med at stirre dig blindt på et bestemt mål, men brug din energi på at arbejde med simple vaneændringer, som ikke kræver særligt meget af dig.
Lidt er 100 gange bedre end ingenting. Og hvem ved, måske får du blod på tanden til at lave lidt mere, når først du er kommet godt i gang.
