Giver funktionel træning mening?

Ordet “funktionel” bliver brugt overalt i fitnessverdenen. Vi har funktionel mad, funktionel medicin og selvfølgelig funktionel træning. Begrebet er bredt, og derfor bliver det ofte brugt på måder, der kan virke både uklare og misvisende.

Funktionel træning forbindes typisk med Crossfit eller sportsatleter, der vil forbedre deres præstation i en specifik bevægelse. Men er funktionel træning egentlig noget særligt i forhold til helt almindelig styrketræning?

Hvad går funktionel træning ud på?

I følge Den Danske Ordbog beskriver “funktionel” noget, der tjener sit formål godt. Det betyder, at funktionel træning er træning, der er målrettet et specifikt formål eller en aktivitet.

I sportsverdenen har man i mange år brugt funktionel træning til at efterligne bevægelser fra en bestemt sport. Fodboldspillere træner for eksempel driblinger med forhindringer, mens golfspillere øver deres svingteknik.

Et andet eksempel er en flyttemand, som hver dag løfter og bærer tunge ting. Funktionel træning for ham ville være øvelser, der ligner de bevægelser og belastninger, han bruger i sit arbejde.

I et træningscenter er det svært at kopiere dagligdagsbevægelser helt præcist. Derfor ender man ofte med mere generelle øvelser, som stadig gør kroppen stærkere. Et eksempel er dødløft, som træner muskler, der hjælper dig med at løfte noget fra gulvet — noget en flyttemand helt sikkert kan bruge.

Selvom dødløft ikke efterligner flyttearbejde fuldstændigt, giver øvelsen stadig styrke, stabilitet og teknik, som kan overføres til virkeligheden.

Så giver det mening at bruge ordet funktionelt?

I et almindeligt fitnesscenter er der faktisk ikke meget, som per definition kan kaldes funktionel træning. De fleste øvelser er designet til at træne en bestemt muskelgruppe gennem en bestemt bevægelse — ikke til at efterligne hverdagsaktiviteter.

Ofte bliver øvelser kaldt funktionelle, selvom de ikke har noget specifikt at gøre med aktiviteten, man gerne vil forbedre. Det kan skabe forvirring hos folk, der bare ønsker at træne så effektivt som muligt.

Vil man være bedre til en bestemt aktivitet, så bliver man bedst ved netop at øve præcis den aktivitet — ikke ved at lave en øvelse, der “minder” om den.

Det betyder dog ikke, at generel styrketræning ikke har værdi. Tværtimod. Øvelser som squat, bænkpres, dødløft og lunges udvikler stabilitet, styrke og kontrol, som kan bruges i mange forskellige situationer udenfor træningscentret.

Et godt eksempel er fodboldspillere, der træner tunge squats for at sparke hårdere. Squats er ikke en funktionel øvelse i forhold til det specifikke spark, men de gør spilleren stærkere, og det forbedrer præstationen.

Konklusion

Funktionel træning er et begreb, der har fået langt mere hype, end det kan bære. Mange øvelser, der bliver kaldt funktionelle, er ikke engang specielt relevante for den aktivitet, de påstår at forbedre.

Hvis en øvelse virkelig skal være funktionel, skal den være direkte relateret til den specifikke bevægelse eller aktivitet, man vil forbedre. Det kan være svært at opnå i et almindeligt fitnesscenter.

Generel styrketræning med simple, effektive øvelser vil i de fleste tilfælde gavne langt mere end “funktionelle” specialøvelser. Der er ingen grund til at gøre træning mere kompliceret end nødvendigt — især ikke med begreber, der ofte bliver brugt forkert.