Kalorieberegneren giver dig et estimat for hvor mange kalorier, du skal sigte efter at indtage, hvis du ønsker at tabe dig eller tage på. Du får også udregnet det optimale, daglige proteinindtag, baseret ud fra din vægt.

Hvor mange kalorier har jeg brug for?

Vi har alle brug for forskellige mængder af kalorier for at bevare vores vægt. En persons energibehov afhænger af alder, vægt, højde, genetik, muskelmasse, aktivitetsniveau og mange andre faktorer. Læs mere om det her.

Hvordan virker kalorieberegneren?

Beregneren hjælper i første omgang med at finde dit ligevægtsindtag.

Ligevægtsindtaget er defineret som den mængde kalorier, du skal spise for at bevare din nuværende vægt. I dette scenarie er der en ligevægt mellem dit kalorieindtag og kalorieforbrug.

Der findes forskellige matematiske formler til at udregne ligevægtsindtaget. Denne beregner bruger Harris-Benedict-formlen. Først udregner den hvilestofskiftet:

Hvilestofskifte mænd: (10 x vægt i kg) + (6,25 x højde i cm) – (5 x alder) + 5

Hvilestofskifte kvinder: (10 x vægt i kg) + (6.25 x højde i cm) – (5 x alder) – 161

Har man fundet frem til hvilestofskiftet, kan man udregne ligevægtsindtaget ved at gange resultatet med sit generelle fysiske aktivitetsniveau, således:

Hvilestofskifte x 1,2 Stillesiddende hverdag (ingen eller lidt motion)

Hvilestofskifte x 1,375 Let aktivitet (1-3 timers træning om ugen)

Hvilestofskifte x 1,55 Moderat aktivitet (4-6 timers  ugentlig træning)

Hvilestofskifte x 1,725 Meget aktiv (7-9 timers ugentlig træning)

Med dette estimat for ligevægtsindtaget ved vi nu, hvor mange kalorier vi cirka skal indtage for at holde vægten. Det vil sige, at hvis vi indtager færre kalorier end ligevægtsindtaget, vil det lede til et vægttab, og omvendt vil det lede til en vægtøgning, hvis der indtages flere kalorier end ligevægtsindtaget.

Er vægttab målet, skal man altså ligge under ligevægtsindtaget, men hvor stort skal underskuddet være? Det afhænger af mange faktorer, men generelt anbefaler man ikke et stort underskud, da det er svært at vedligeholde, forbrændingen påvirkes og man mister mere muskelmasse.

Kalorieberegneren hjælper dig med at udregne et passende kalorieunderskud.

Er beregneren præcis?

Det korte svar er nej. Alle kalorieberegnere giver et estimat på ens daglige energibehov. De kan ikke udregne kaloriebehovet for en person med 100% nøjagtighed. Der er simpelthen for mange faktorer og variabler på spil som:

• Genetiske faktorer
• Aktivitetsniveau
• Forholdet mellem fedt- og muskelmasse
• Kostsammensætning
• Sundhedstilstand
• Og mange mange flere

Beregnerens matematiske formel er baseret på data, som er indsamlet fra store befolkningsundersøgelser for at danne et gennemsnitligt estimat for kaloriebehovet. Men der er altid undtagelser og afvigelser fra disse estimater.

Men målet er heller ikke at være præcis. Målet er at finde en optimal plan, som du kan vedligeholde. Så længe at beregneren giver dig et estimat for hvad du nogenlunde skal indtage for at være i kalorieunderskud, og så længe at du er vedholdende, så vil det gå den rigtige vej.

Hvorfor udregner den proteinindtaget?

Protein er et vigtigt element i kosten. Det har blandt andet til opgave at bygge, vedligeholde og reparere celler i kroppen. Faktisk består en god sjat af vores hud, muskler knogler, hår og meget andet af proteiner, hvilket gør dem til en essentiel del af kosten.

Et tilstrækkeligt, dagligt indtag af proteiner øger muskelproteinsyntesen og kan dermed både være med til at øge din muskelmasse og gøre dig stærkere, særligt når det kombineres med styrketræning. Et øget proteinindtag vil også være fordelagtigt under et vægttab af den primære årsag, at proteiner mætter godt.

Generelt anses et proteinindtag på 0,8 gram per kilo kropsvægt at være passende for normale mennesker, som ikke dyrker en hård sport eller som ikke har et fysisk krævende arbejde.

Men er man nu en person, som tager sin træning seriøst, er det efterhånden meget veldokumenteret, at et højere proteinindtag er gavnligt, da kroppen har behov for flere proteiner. Kigger man på den samlede mængde af studier inden for området, ser man, at et proteinindtag på helt op til 1,5 – 2,4 gram per kilo kropsvægt har en gavnligt effekt.

Læs mere om det her.

Skal man tælle kalorier?

Mange bruger nemlig kalorietælling, som et redskab til at få mere kontrol og klarhed over kosten. Denne kontrol kan være en god ting, da det kan være med til at afdække dine nuværende kostvaner og pejle dig nærmere ind på hvilke ting, der måske bør ændres.

Men for visse mennesker kan denne kontrol også lede til et forstyrret forhold til maden, eller gøre et allerede forstyrret forhold til maden endnu mere forstyrret.

Er dette tilfældet for dig, så er det sjældent en god ide at skabe et endnu større fokus på de tekniske detaljer ved kosten. Læs mere i denne artikel.