Sultetilstand: kan du spise for lidt til at tabe dig?
Nej. Sultetilstand er en myte. Forbrændingen falder lidt, når du taber dig, men aldrig nok til at stoppe vægttabet. Her er, hvad der sker, og hvad du gør.
Skrevet af Frederik "Du taber dig ikke, fordi du spiser for lidt. Din krop er gået i sultetilstand og holder på fedtet." Du har hørt det fra en ven, en træner eller en Facebook-gruppe. Og det er forkert. Der findes ikke et kalorieindtag, der er så lavt, at kroppen holder op med at tabe sig. Er du i kalorieunderskud, taber du dig. Hver gang.
Der er et gran af sandhed gemt i myten, og det skal du kende, for ellers kan du ikke se, hvor grænsen går. Forbrændingen falder faktisk, når du taber dig. Det er bare aldrig nok til at stoppe et vægttab, og slet ikke nok til at få dig til at tage på.
Her får du, hvad sultetilstand skulle være, hvad der faktisk sker med forbrændingen, og hvorfor meget lave kalorieindtag alligevel ikke virker. Bare ikke af den grund, folk tror.
Hvad er sultetilstand?
Ideen er, at hvis du spiser for lidt, er i underskud for længe eller taber dig for hurtigt, så sænker kroppen forbrændingen så meget, at vægttabet stopper. Nogle siger endda, at du tager på af at spise for lidt. Årsagerne, der nævnes, er mange: For få kalorier, for stort underskud, crash-diæter, for meget træning, for mange timer uden mad, yo-yo-vægt.
Fælles for dem alle er påstanden om, at et kalorieunderskud kan blive så stort, at det holder op med at være et underskud. Det er der ikke noget i biologien, der understøtter.
Hvad der faktisk sker med forbrændingen
Din forbrænding falder, når du taber dig. Det sker af to grunde, og de skal holdes adskilt.
1. Du bliver mindre. En krop på 75 kg bruger færre kalorier på at holde sig i gang end en krop på 90 kg. Der er mindre at holde varmt, mindre at flytte rundt på og mindre væv at vedligeholde. Det er ren regning, og det er den største del af faldet.
2. Kroppen tilpasser sig. Ud over det fald, der kommer af at veje mindre, sænker kroppen forbrændingen lidt ekstra som et forsvar mod vægttabet. Det kaldes adaptiv termogenese, og det er ægte. Det er det gran af sandhed, myten bygger på.
Spørgsmålet er, hvor stor tilpasningen er. Svaret er: Den udgør et sted mellem 0 og 20 procent af det samlede fald i forbrændingen. Ikke 20 procent af din forbrænding. 20 procent af det fald, der sker, når du taber dig.
Et eksempel. Du har tabt dig en del, og ud fra din nye vægt burde du kunne spise 2.000 kcal og fortsætte i samme tempo. På grund af tilpasningen skal du måske ned på 1.800. Det er 200 kcal. Nok til, at vægttabet går lidt langsommere, end regnestykket siger. Ikke i nærheden af at kunne stoppe det, og slet ikke nok til at få dig til at tage på.
Det er forskellen på tilpasning og sultetilstand. Det ene er et lille tal, der gør vægttabet en smule langsommere. Det andet er en påstand om, at underskuddet forsvinder. Det første er sandt.
Beviset: 24 uger på halv ration
Det bedste, vi har på det her, er et forsøg fra 1940'erne, hvor 36 mænd blev sat på cirka 1.560 kcal om dagen i 24 uger og samtidig skulle gå omkring 35 km om ugen. Det svarer til et underskud på omkring 50 procent. Til sammenligning anbefaler vi normalt 20. Det var altså langt over den grænse, hvor sultetilstand ifølge myten burde slå ind.
Resultatet:
- Mændene tabte cirka 25 procent af deres kropsvægt.
- De endte på omkring 5 procent fedt.
- De blev ved med at tabe sig hele vejen gennem de 24 uger. Forsøget måtte flere gange sætte kalorierne længere ned for at holde vægttabet i gang, netop fordi de var blevet mindre.
Deres forbrænding faldt med omkring 40 procent. Det lyder som et argument for sultetilstand, indtil man deler tallet op: Cirka 25 procentpoint kom af, at de vejede meget mindre. Cirka 15 procentpoint var tilpasning. Og selv med et samlet fald på 40 procent blev de altså ved med at tabe sig.
Tre ting at tage med fra det:
- 40 procent er ikke 100 procent. Selv den mest ekstreme situation, man kan lave i et forsøg, stoppede ikke vægttabet.
- Tilpasningen var 15 procent under forhold, du aldrig kommer i nærheden af på et fornuftigt kalorieunderskud.
- De blev ved med at tabe sig. Hele vejen.
Du behøver ikke et forsøg for at se det samme. Tv-programmer, hvor folk sættes af i vildmarken i tre uger med næsten ingen mad, ender hver gang med deltagere, der har tabt 9 til 20 kg. Der er ingen episoder, hvor nogen sulter i 21 dage og vejer det samme bagefter. Underskud giver vægttab. Altid.
Så hvorfor taber du dig ikke på 1.300 kcal?
Fordi du ikke spiser 1.300 kcal. Det er det ærlige svar, og det er nemmere at sluge, når du har set et eksempel.
Et eksempel, jeg har set mange gange: En kvinde vil tabe 35 til 40 kg. Hun følger et pointsystem, hvor et point er omkring 50 kcal, og hun holder sig til sine 26 point om dagen, altså cirka 1.300 kcal. Efter seks uger har hun tabt højst 200 gram, og tøjet strammer. Hun overvejer at spise mere, fordi hun har læst om sultetilstand.
Så går man ind i detaljen. Systemet giver 0 point for frugt og grønt. Hun spiser en stor salat hver dag med alt det grønt, hun har lyst til. Det er let over 300 kcal, der ikke bliver talt. Frugt flere gange om dagen. Ikke talt. Skummetmælk i kaffen, frosne bær i proteinshaken. Ikke talt. Regnestykket ender på 1.600 til 1.800 kcal om dagen eller mere, og på det indtag var hun ikke i underskud.
Da hun begyndte at tælle alt, tabte hun 1,2 kg den første uge. Ikke fordi hun spiste mindre end 1.300, men fordi hun for første gang faktisk spiste 1.300. Nogle måneder senere var hun 8 kg lettere.
Det er mønsteret hver gang: Når vægten ikke rykker sig, er der en faktor, du ikke har set, der gør, at underskuddet ikke findes. Du spiser mere, end du tror, du forbrænder mindre, end du tror, eller begge dele. Vil du finde din egen faktor, så gå listen igennem i hvorfor taber jeg mig ikke.
Hvorfor det ser ud til at virke at spise mere
"Jeg begyndte at spise mere, og så tabte jeg mig." Det er en ægte oplevelse, men forklaringen er en anden, end folk tror.
Enten var det lave indtag så hårdt, at det gav overspisning et par dage om ugen. Med lidt mere mad hver dag forsvinder overspisningen, og ugens samlede kalorier bliver lavere, selvom hverdagene er højere.
Eller virkede de ekstra kalorier som en pause fra diæten. Et langt eller stort underskud får stresshormonet kortisol til at stige, og kortisol holder på vand. Et par dage på vedligehold får vandet ud, og vægten falder et kilo eller to. Det er vand, ikke fedt.
Ingen af delene er sultetilstand. Begge dele er argumenter for ikke at gøre underskuddet større, end det behøver at være.
Hvorfor meget lave kalorieindtag alligevel ikke virker
Nu er vi enige om, at du ikke kan spise så lidt, at du holder op med at tabe dig. Så burde 800 kcal om dagen være den hurtigste vej? På papiret, ja. Har du et vedligehold på 2.500 kcal, taber du dig på 2.250, og du taber dig hurtigere på 500. Jo større underskud, jo hurtigere vægttab.
Problemet er, at det ikke er matematik, der stopper dig. Det er, at det store underskud ikke findes konsekvent nok til at virke. Meget lave kalorieindtag fejler af fem grunde:
1. Sulten vinder. Ethvert underskud giver sult, og jo større underskud, jo værre. Du kan holde 800 kcal i en dag. Måske en uge. Så knækker det, og du spiser en hel uges underskud op på en aften. Facit er vedligehold, ikke et hurtigt vægttab.
2. Du taber muskler. Et langvarigt underskud koster altid lidt muskel, men et stort underskud koster meget. Der er sjældent protein nok, og du er for træt til at løfte, som du plejer.
3. Kroppen kæmper imod på alle fronter. Sult, tilpasning i forbrændingen, hormoner (leptin, testosteron, kortisol, stofskiftehormon), træthed, dårlig søvn, dårligt humør, ingen lyst til sex, tanker om mad hele dagen. Det sker lidt på et moderat underskud og meget på et ekstremt. Du vælger selv, hvor hårdt kroppen skal kæmpe imod.
4. Vægten kommer tilbage. Et ekstremt indtag er ikke noget, man lever på. Når det stopper, har du ikke lært at spise på en måde, der holder, og så ender du, hvor du startede.
5. Det er usundt. På 800 kcal er det næsten umuligt at få protein, fedt, vitaminer og mineraler nok. Oven i det følger meget lave kalorieindtag ofte med et forstyrret forhold til mad og krop, som er sværere at komme ud af end de kilo, du ville af med.
Der er en undtagelse, og den er ikke din: Når en læge ordinerer et meget lavt kalorieindtag til en patient med en konkret grund og følger op undervejs. Har du sundhedsmæssige spørgsmål, så tal med din læge.
Kan du så overhovedet spise for lidt?
Ja, på to måder, og ingen af dem hedder sultetilstand.
Du kan spise for lidt til at fungere. Så få kalorier, at kroppen mangler næringsstoffer. Du taber dig stadig, men det koster på alt andet: Energi, søvn, humør, hår, hud, immunforsvar.
Du kan spise for lidt til at tabe fedt godt. Nok til ikke at mangle noget, men ikke nok protein til at holde på musklerne, ikke nok kulhydrater til at træne ordentligt, ikke nok fibre til at holde sulten nede, og et underskud så stort, at du ikke kan holde det. Så taber du dig, men kan ikke holde planen, og mister underskuddet alligevel.
Reglen er derfor simpel:
- Taber du dig ikke efter tre til fire uger med korrekt måling, spiser du for meget. Ikke for lidt.
- Taber du dig, men er sulten hele tiden, sover dårligt, mister styrke og har svært ved at holde planen, spiser du for lidt. Ikke for lidt til at tabe dig, men for lidt til at gøre det ordentligt.
Hvad du skal gøre i stedet
Spis det højeste antal kalorier, der stadig giver et vægttab, du kan holde. Ikke det laveste, du kan overleve på.
For de fleste betyder det 10 til 25 procent under vedligehold, og 20 procent er et godt sted at starte. Det giver typisk 0,5 til 1 kg om ugen, og det er det tempo, hvor sult, muskeltab og tilpasning er små nok til, at du kan holde planen i måneder. Hvordan du finder tallet, står i hvor mange kalorier du skal spise, og kalorieberegneren giver dig et startpunkt på et minut.
Læg tre ting oven i: Nok protein, styrketræning to til fire gange om ugen, og en uge på vedligehold nu og da, hvis underskuddet strækker sig over mange måneder. Det holder på musklerne, holder kortisolen nede og gør, at du kan fortsætte. Det er den moderate vej, og den er den hurtigste, når man måler over et år og ikke over en uge. Resten af metoden finder du i kunsten i at tabe sig.
Opsummering
- Sultetilstand er en myte. Et kalorieunderskud giver vægttab, uanset hvor stort det er.
- Forbrændingen falder, når du taber dig. Det meste er, fordi du vejer mindre. Tilpasningen ud over det udgør 0 til 20 procent af faldet og kan gøre vægttabet lidt langsommere, aldrig stoppe det.
- Står vægten stille, spiser du mere, end du tror, eller forbrænder mindre, end du tror. Find faktoren.
- Meget lave kalorieindtag fejler alligevel: Sulten vinder, du taber muskler, kroppen kæmper imod, vægten kommer tilbage, og det er usundt.
- Spis det højeste antal kalorier, der stadig giver 0,5 til 1 kg om ugen. For de fleste er det 20 procent under vedligehold.