Spring til indhold
Kom i gang

Isometrisk træning: virker øvelser uden bevægelse?

Isometrisk træning gør dig stærkere og kan sænke blodtrykket, men er bedst som supplement. Se hvad den kan, de bedste isometriske øvelser og et lille program.

Morten Skrevet af Morten

Isometrisk træning er træning, hvor du spænder musklen uden at bevæge leddet. Du holder en stilling i stedet for at løfte og sænke en vægt. Planken, væg-squat og et hæng i en stang er de kendte eksempler.

Det korte svar på, om det virker: ja, isometriske øvelser gør dig stærkere og kan bygge muskler, men styrken sidder mest i den stilling, du træner, så de er et godt supplement til almindelig styrketræning og ikke en erstatning. Der er én ting, hvor de faktisk slår næsten al anden træning: blodtrykket.

Her får du forklaringen på, hvad der sker i musklen, hvad isometrisk træning er god og mindre god til, de bedste isometriske øvelser, et lille program, og hvad forskningen siger om blodtryk.

Hvad er isometrisk træning?

En muskel kan arbejde på tre måder. Når du løfter en håndvægt op i en curl, bliver musklen kortere (koncentrisk). Når du sænker den igen, bliver den længere under belastning (excentrisk). Og når du holder håndvægten stille halvvejs oppe, arbejder musklen hårdt uden at ændre længde. Det sidste er isometrisk arbejde.

Ordet betyder "samme længde". Du kan læse den korte forklaring i træningsordbogen under isometrisk træning.

Der findes to slags isometriske øvelser:

  • Du holder en vægt eller din krop stille. Planke, væg-squat, et hæng i en stang eller toppen af en armbøjning. Her bestemmer belastningen, hvor hårdt det er, og du måler i sekunder.
  • Du presser mod noget, der ikke flytter sig. Du skubber mod en dørkarm eller trækker i en stang, der er låst fast. Her bestemmer du selv, hvor hårdt du presser, og det kan være helt op til alt, hvad du har.

Du laver også isometrisk arbejde i almindelige øvelser. I et dødløft holder ryggen og maven rygsøjlen stille, mens hofterne gør bevægelsen. Det er en af grundene til, at de store løft også træner din core.

Virker isometrisk træning?

Ja. Et systematisk review af 26 studier med isometrisk træning fandt, at både muskelstørrelse og maksimal kraft voksede tydeligt, og det gjaldt både ved lav og høj intensitet. Men der er tre forbehold, som afgør, hvordan du skal bruge det.

1. Styrken sidder i den stilling, du træner

Træner du en væg-squat med knæene i 90 grader, bliver du især stærk med knæene i 90 grader. En gennemgang af forskningen beskriver isometrisk styrke som "vinkelspecifik": du bliver stærkere i den vinkel, du træner, end dynamisk træning ville gøre dig, men gevinsten smitter mindre af på resten af bevægelsen.

Det er derfor, en squat med vægt på ryggen er et bedre grundlag for stærke ben end en væg-squat. Squatten træner hele vejen fra bunden til toppen.

2. Lang muskel giver mere muskel

Isometrisk træning med musklen i en lang stilling gav mere muskelvækst end samme mængde træning med musklen i en kort stilling. Lang stilling betyder for eksempel bunden af en squat eller et hæng med strakte arme. Træning i den lange stilling smittede også mere af på almindelige bevægelser.

Kort sagt: vil du have noget ud af et hold, så hold i den svære, strakte del af bevægelsen, ikke i den lette top.

3. Det skal være hårdt

En planke, du kan holde i fem minutter, er ikke længere styrketræning. Til muskelvækst nævner forskningen kontraktioner på omkring 70 til 75 % af din maksimale kraft, holdt 3 til 30 sekunder ad gangen. Til ren maksimal styrke er det endnu hårdere: 80 til 100 % i 1 til 5 sekunder.

Det passer med det, vi i forvejen siger om progressiv overbelastning: når det bliver let, skal det gøres sværere, ikke længere.

Hvad er isometrisk træning god til?

Isometriske øvelser har nogle klare styrker.

  • Core og holdning. Coren arbejder mest ved at holde ryggen stille, og det er netop det, isometriske øvelser træner. Planke og hollow hold er grundsten i al core træning.
  • Et svagt punkt i et løft. Går du i stå på samme sted i bænkpres eller squat hver gang, kan et par tunge hold lige netop dér hjælpe dig forbi. Det hjælper mest, når du først har tjekket de almindelige årsager til et plateau i træningen.
  • Grebet. Et hæng i en stang træner underarme og greb bedre end de fleste andre øvelser, og et stærkt greb hjælper dig i dødløft, roning og pull-ups.
  • Træning uden udstyr. Hjemme kan et hold gøre en let øvelse hård. Top hold i en armbøjning og en væg-squat kræver ingen vægte. Læs mere om træning uden udstyr.
  • Mindre træthed. Isometrisk træning giver mindre træthed end almindelig styrketræning, så den kan lægges oven i et program uden at tage meget af din restitution.

Og så blodtrykket, som har fået sin egen sektion nedenfor.

Hvad er isometrisk træning mindre god til?

  • At bygge mest mulig muskel. Isometrisk træning virker, men til almindelig muskelopbygning er dynamiske øvelser med sæt og gentagelser stadig hovedretten. Du får både den koncentriske og den excentriske del, og du træner musklen gennem hele bevægelsen.
  • At blive stærk i hele bevægelsen. Igen: styrken sidder i vinklen. Vil du løfte mere i en squat, skal du squatte.
  • At følge fremgang. Sekunder er sværere at bygge på end kilo. Går du fra 30 til 60 sekunder i planke, er du blevet bedre til at holde ud, ikke nødvendigvis stærkere.

De bedste isometriske øvelser

Her er fem øvelser, der dækker det meste af kroppen. De fire første ligger i appens øvelsesbibliotek.

PlankeØvelsePlanke

Den klassiske core-øvelse. Hold hoften på linje med skuldre og ankler, og spænd ballerne. Når 45 sekunder er let, så løft en fod, eller læg en vægtskive på ryggen, i stedet for at holde længere.

Hollow HoldØvelseHollow Hold

Ligger du på ryggen med lænden presset mod gulvet og arme og ben løftet, træner du forsiden af coren hårdt. Start med bøjede knæ, og stræk benene mere ud, efterhånden som du bliver stærkere.

Bar HangØvelseBar Hang

Et hæng i en stang med strakte arme træner grebet og holder skuldrene i en lang stilling. Det er også første trin, hvis du vil lave din første pull-up.

Top HoldØvelseTop Hold

Hold toppen af en armbøjning med strakte arme og en stram krop. Det er en god start for dem, der endnu ikke kan lave mange armbøjninger. Gør den sværere ved at holde halvvejs nede i stedet for i toppen.

Væg-squat (wall sit) er ikke i biblioteket, men den er nem: Stå med ryggen mod en væg, gå ned, til lårene er tæt på vandrette, og hold. Jo dybere, jo hårdere. Det er også den øvelse, der er bedst undersøgt for blodtrykket.

Et lille program med isometriske øvelser

Isometrisk træning passer bedst som et kort tillæg til din almindelige træning. Læg det i slutningen af to træninger om ugen, eller lav det som en kort session hjemme.

  • Planke: 3 sæt af 30 til 45 sekunder.
  • Hollow hold: 3 sæt af 20 til 30 sekunder.
  • Væg-squat: 3 sæt af 30 til 60 sekunder.
  • Hæng i stang eller top hold: 2 til 3 sæt af 20 til 40 sekunder.

Hold cirka et minut pause mellem sættene. Når du kan klare den øverste tid med god form i alle sæt, gør du øvelsen sværere: en dybere væg-squat, en fod løftet i planken, et hæng i én arm ad gangen med fødderne på gulvet.

Er du ny i styrketræning, er der et bedre sted at begynde: et almindeligt program med de store øvelser. Har du styr på det, kan de isometriske øvelser ligge oven i. Find de vigtigste øvelser i de bedste øvelser til hver muskelgruppe.

Isometrisk træning og blodtryk

Her bliver det interessant. Den største analyse til dato samlede 270 lodtrækningsforsøg med næsten 16.000 deltagere og sammenlignede alle de almindelige former for træning. Isometrisk træning sænkede blodtrykket mest: i gennemsnit 8,2 mmHg på det øverste tal (systolisk) og 4,0 mmHg på det nederste (diastolisk). Til sammenligning gav almindelig konditionstræning omkring 4,5 og 2,5 mmHg, og dynamisk styrketræning omkring 4,6 og 3,0 mmHg. Af de isometriske øvelser var væg-squat den mest effektive til at sænke det øverste tal.

Programmet i forsøgene er kort. I et studie, hvor raske mænd trænede hjemme, var det fire hold af to minutter i en væg-squat med to minutters pause, tre gange om ugen i fire uger. Det sænkede blodtrykket med 4 mmHg på det øverste tal og 3 mmHg på det nederste. Vinklen i knæet blev valgt, så pulsen kom højt op mod slutningen af hvert hold, så det er hårdt, selvom det kun tager et kvarter.

To ting er værd at vide:

  • Alle former for træning hjælper. Konditionstræning og styrketræning sænker også blodtrykket. Isometrisk træning er et godt redskab, ikke den eneste vej. Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne at være fysisk aktive hver dag og at lave muskelstyrkende træning mindst to gange om ugen, og det dækker en væg-squat ikke alene.
  • Hold ikke vejret. Det er fristende at holde vejret, når du spænder hårdt, og det får blodtrykket til at stige under øvelsen. Træk vejret roligt hele vejen igennem.

Hvad så med smerter og genoptræning?

Isometriske øvelser bruges meget i genoptræning, for eksempel ved ondt i en sene, fordi de kan belaste et område uden bevægelse. Det er et felt, hvor det rigtige program afhænger af skaden. Har du ondt i et knæ, en skulder eller en hofte, så få en fysioterapeut eller din læge til at vurdere det, i stedet for at bruge en generel plan fra en artikel.

Hvad så med dig over 40?

Isometriske øvelser er en nem måde at komme i gang på, og en væg-squat eller en planke kræver hverken gym eller udstyr. Men efter 40 er det især muskelmassen og knoglerne, der skal holdes ved lige, og det kræver almindelig styrketræning med belastning. Brug de isometriske øvelser som et tillæg. Læs mere om styrketræning efter 40.

Opsummering

  • Isometrisk træning er øvelser, hvor du holder en stilling uden bevægelse, fx planke, væg-squat og hæng i en stang.
  • Den gør dig stærkere og kan bygge muskler, men styrken sidder mest i den vinkel, du træner. Hold i den lange, svære stilling, og gør det hårdt.
  • Den er god til core, greb, svage punkter i et løft og træning uden udstyr, men den erstatter ikke almindelig styrketræning.
  • Isometrisk træning sænkede blodtrykket mest af alle træningsformer i den største analyse, og væg-squat var den mest effektive øvelse. Hold ikke vejret, og tal med din læge, hvis du har forhøjet blodtryk.

Læs også

Kilder

Lignende artikler