Spring til indhold
Kom i gang

Første gang i fitness: sådan kommer du godt fra start

Første gang i fitness: tag afsted på et roligt tidspunkt, hav en plan med fem maskiner, brug lette vægte og gå hjem efter 40 minutter. Her er hele turen.

Morten Skrevet af Morten

Du har meldt dig ind, tasken står klar, og nu skal du afsted første gang. Det er helt normalt at være lidt nervøs.

Den gode nyhed er, at første gang i fitness kun har ét mål: at komme derhen, lave en kort træning og tage hjem igen med lyst til at komme tilbage. Tag afsted på et roligt tidspunkt, hav en plan med fem øvelser på forhånd, brug lettere vægte, end du tror, du skal, og vær færdig efter 30 til 40 minutter. Resten lærer du hen ad vejen.

Her får du det hele i rækkefølge: hvad du skal have med, hvad du skal lave, hvor tungt det skal være, hvordan du bruger maskinerne, og hvordan de næste uger ser ud.

Hvad skal du have med?

Ikke ret meget:

  • Lukkede indendørssko og tøj, du kan bevæge dig i.
  • En vandflaske og et lille håndklæde til at lægge på bænke og sæder.
  • En hængelås til skabet, hvis dit center ikke har kodelåse.
  • Din telefon med programmet, og høretelefoner, hvis musik gør dig mere tryg.

Du behøver ikke handsker, bælte, kosttilskud eller nyt træningstøj.

Hvornår skal du tage afsted?

Vælg et tidspunkt, hvor centret er roligt. Lige efter arbejdstid er de fleste centre fyldt, mens formiddage, sene aftener og weekender ofte er stillere. Spørg i receptionen, eller kig på centrets app, hvis den viser, hvor mange der er.

Et roligt center giver dig plads til at finde maskinerne og prøve dig frem uden at skulle vente.

Mange centre tilbyder også en introduktion eller en rundvisning til nye medlemmer. Sig ja tak. Det er den hurtigste måde at lære stedet at kende på.

Din første træning, trin for trin

1. Varm op i fem minutter. Cykel, romaskine eller crosstrainer i et roligt tempo. Du skal blive varm, ikke træt.

2. Lav fem øvelser, der dækker hele kroppen. Brug maskiner den første gang. De styrer bevægelsen for dig, så du kan koncentrere dig om vægten og om at mærke musklerne arbejde. Lav 2 sæt af 10 til 12 gentagelser i hver øvelse, med 1 til 2 minutters pause mellem sættene.

Leg pressØvelseLeg press

Benpres træner forlår og balder. Sæt fødderne i hoftebredde midt på pladen, og bøj kun så langt ned, som du kan uden at løfte lænden fra ryglænet.

Cable PulldownØvelseCable Pulldown

Lat pulldown træner ryggen. Træk stangen ned mod brystet, ikke bag nakken, og lad den gå roligt op igen.

Cable RowØvelseCable Row

Siddende roning træner også ryggen, men i en anden vinkel. Sid rank, og træk håndtaget ind mod maven.

Machine shoulder pressØvelseMachine shoulder press

Skulderpres i maskine træner skuldre og triceps. Indstil sædet, så håndtagene starter i højde med skuldrene.

Den femte øvelse er en brystpres i maskine, som de fleste centre har. Den træner bryst, skuldre og triceps, og den virker ligesom skulderpressen, bare fremad i stedet for opad.

3. Slut med en planke, hvis du har overskud: 2 gange 20 til 30 sekunder. Ellers tag hjem.

Det er det hele: 30 til 40 minutter. Flere øvelser første gang gør dig kun mere øm og mere forvirret.

Hvor tung skal vægten være?

Start lettere, end du tror. Første gang handler om at lære bevægelsen.

Sådan finder du vægten: Vælg en vægt, der føles let, og lav 10 gentagelser. Føltes det som ingenting, så sæt den et hak op til næste sæt. Den rigtige vægt er en, hvor du kunne have taget 3 eller 4 gentagelser mere, da du stoppede. Du skal ikke presse dig selv til grænsen den første dag.

Skriv vægten ned for hver øvelse. Næste gang starter du dér, og så sætter du den langsomt op over de næste uger. Det er sådan, du bliver stærkere. Hvordan du ved, hvornår vægten skal op, kan du læse i hvornår skal du sætte vægten op.

Sådan bruger du maskinerne

Alle maskiner virker efter de samme tre principper:

  • Indstil sædet først. Det ledet, der skal bevæge sig (knæet i benpres, skulderen i skulderpres), skal flugte med maskinens drejepunkt. Det er tit markeret med en prik eller en pil.
  • Vægten vælges med en pind i stakken af vægtplader. Stik den helt ind.
  • Der sidder en vejledning på maskinen, typisk et lille skilt med en tegning af bevægelsen og de muskler, den træner.

Er du i tvivl, så spørg en instruktør. Det er det, de er der for. Du kan også se video og instruktion for alle øvelserne i øvelsesbiblioteket, før du tager afsted.

Kigger de andre på mig?

Næsten ikke. De fleste er optaget af deres egen træning og deres næste sæt, og de kan huske, hvordan det var at være ny.

Der er et par uskrevne regler, som gør det nemmere:

  • Tør maskinen eller bænken af, når du er færdig.
  • Læg håndvægte og vægtskiver tilbage, hvor du tog dem.
  • Vil du bruge en maskine, som en anden bruger, så spørg, hvor mange sæt de har tilbage, eller om I kan skiftes.

Dagene efter: ømhed er normalt

Det er normalt at være øm i musklerne et til to døgn efter den første træning, især i benene. Ømheden er størst, når du laver noget, kroppen ikke er vant til, og den går over af sig selv. Let bevægelse, som en gåtur, gør den mindre i et stykke tid.

Næste gang bliver du mindre øm. Allerede én træning beskytter musklen mod en del af ømheden næste gang. Forskerne kalder det gentagelseseffekten. Derfor er det klogt at starte let: Den første uge eller to bygger du op, så ømheden ikke spænder ben for træning nummer to. Mere om ømhed, og hvorfor den ikke er et tegn på, at træningen virkede, står i ømhed efter træning.

De næste uger

Den første træning er den sværeste. Det, der derefter afgør, om du bliver ved, er rytmen.

I et canadisk studie fulgte forskere 111 nye fitnessmedlemmer i tolv uger. Dem, der fik træningen til at blive en vane, var dem, der trænede stabilt, holdt træningen enkel og syntes om den. Stabilitet og enkelhed slår ambitioner. Mød op på faste dage, og lav det samme program, til det sidder.

Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne muskeltræning mindst to gange om ugen. Det er et godt sted at starte: to faste dage, for eksempel mandag og torsdag. Kan du finde en tredje dag efter en måned, så tag den. Hvor mange dage du på sigt får mest ud af, kan du læse i hvor mange dage om ugen skal du træne.

Det vigtigste valg er at have et program, så du ikke skal finde på træningen hver gang. Hvordan et godt program er bygget, gennemgår vi i sådan laver du et træningsprogram. Er du helt ny, er "Gym begynder" lavet til dig: to dage om ugen og bevidst få sæt. Og vil du forstå, hvorfor begynderprogrammer ser ud, som de gør, så læs begynderprogram til styrketræning.

Hvad så med frie vægte?

Dem kommer du til. Maskiner og frie vægte bygger muskler lige godt, så der er ingen grund til at skynde dig væk fra maskinerne. Når du har trænet nogle uger og kender stedet, kan du prøve en håndvægt eller en stang i nogle af øvelserne. Start igen let, og lær teknikken, før du lægger vægt på. Hvad der passer til hvem, står i maskiner eller frie vægte.

Hvad hvis jeg har ondt et sted?

Ømhed i musklerne er normalt. Skarp smerte, smerte i et led eller smerte, der ikke går over efter et par dage, er noget andet. Stop øvelsen, og få det set på af en læge eller fysioterapeut. Har du en sygdom eller en skade i forvejen, så tal med din læge, før du starter.

Opsummering

  • Tag afsted på et roligt tidspunkt, og sig ja til en introduktion, hvis centret tilbyder en.
  • Første træning: fem minutters opvarmning og fem maskiner med 2 sæt af 10 til 12 gentagelser.
  • Brug en vægt, hvor du kunne have taget 3 eller 4 gentagelser mere, og skriv den ned.
  • Ømhed et til to døgn bagefter er normalt og bliver mindre næste gang.
  • Træn på to faste dage om ugen efter et færdigt program, til det sidder.

Læs også

Kilder

Lignende artikler