Spring til indhold
Kom i gang
← Tilbage til bloggen

Sådan spotter du fitness-myter på sociale medier

Otte spørgsmål, der afslører de fleste fitness-myter: hvem tjener på det, er det markeret som reklame, ét studie eller mange, og lover det for meget?

Frederik Skrevet af Frederik

Hvordan ved du, om et råd om træning eller kost på sociale medier holder? Du kan ikke tjekke hvert studie selv, og det behøver du heller ikke. Det meste af det, der er forkert, afslører sig selv, hvis du stiller otte spørgsmål til påstanden. Det er dem, du får her.

Vi har skrevet en del artikler på den her side, der afliver myter. BCAA, sultetilstand, toning, at kvinder bliver for store af tunge vægte. Når jeg kigger på dem samlet, er det de samme kendetegn, der går igen. Påstandene er forskellige, men opskriften er den samme.

Og det er ikke bare min fornemmelse. Et australsk studie fra 2024 gennemgik 676 opslag om kost fra 47 store konti med over 100.000 følgere hver. 44,7 % af opslagene indeholdt fejl. Kun 6,1 % blev vurderet som gode, og ingen som fremragende. Opslag om kosttilskud var de mindst præcise. Og det, der stikker mest: Opslag af lav kvalitet fik mere engagement end de gode, og antallet af følgere eller et verificeret flueben sagde intet om kvaliteten.

Så antallet af likes er ikke et kvalitetsstempel. Her er, hvad du kan bruge i stedet. Listen handler om påstande, ikke om personer.

1. Hvem tjener penge på påstanden?

Det første spørgsmål er altid: Sælger den, der siger det, noget? Et pulver, et program, en rabatkode, et forløb.

Det betyder ikke, at de lyver. Jeg sælger selv en træningsapp, og du læser min artikel. Men det betyder, at du skal kigge en ekstra gang. BCAA er det klassiske eksempel. Det er, som vi skriver i sandheden om BCAA, et dyrt og overvurderet tilskud, som primært lever af markedsføring og af folk, der tjener penge på at promovere det.

Spørg også, om personen har en uddannelse i det, han eller hun udtaler sig om. I et lille britisk studie fra 2020 gennemgik forskere ni kendte profiler med blogs om vægttab. Kun to af de ni var uddannet til at give råd om vægttab. Den, der scorede højest på troværdighed, var uddannet ernæringsfaglig.

2. Står der "reklame" eller "annonce"?

I Danmark skal det klart fremgå, når et opslag er reklame. Forbrugerombudsmanden anbefaler, at der står "reklame for" eller "annonce for" og så navnet, og at det står først i opslaget. Ord som "i samarbejde med" eller "sponsoreret af" er ikke en klar markering. Det er et "affiliate link" heller ikke alene, og platformens egen lille mærkning om betalt partnerskab er ikke nok i sig selv. Hvert opslag skal markeres for sig.

Og så den, mange glemmer: Får en profil et produkt gratis for at omtale det, er det også reklame. Det er profilen selv, der har ansvaret for at markere det.

I det britiske studie havde to af de ni profiler ikke oplyst, at de tjente penge på links. Så mangler markeringen, er det ikke et bevis på, at opslaget er uafhængigt. Står der "reklame", ved du i det mindste, hvad du kigger på.

3. Er det ét studie eller mange?

"Et nyt studie viser ..." er en af de mest brugte sætninger på sociale medier. Spørg, hvor mange mennesker der var med, og om det er ét studie eller en samlet gennemgang af mange.

Det gør en kæmpe forskel. Ét lille studie kan finde hvad som helst, også ved et tilfælde. En samlet analyse af mange studier vejer tungere, og selv den er kun så god som de studier, den bygger på.

Et godt eksempel er sauna efter træning. Der findes studier, der har fundet fordele for restitutionen, og der findes studier, der ikke har. Lægger man dem sammen, er svaret, at beviserne er blandede og tynde. Plukker man ét af dem, kan man skrive den overskrift, man vil.

4. Hvor kommer tallet fra?

"Forbrænder dobbelt så meget fedt." "Bygger muskler tre gange hurtigere." Et tal lyder præcist, og det er hele pointen. Spørg, hvem der har målt det, og om der står, hvor det kommer fra.

Det gør der sjældent. Et brasiliansk studie fra 2021 gennemgik opslag om træning og sundhed fra populære profiler med over 100.000 følgere. Kun 13 opslag, omkring 2,7 %, henviste til, hvor oplysningen kom fra.

Det modsatte er også værd at holde øje med: en skræmmende påstand helt uden tal. "Tunge vægte gør kvinder store" er et eksempel. Når du spørger "hvor store, og hvor hurtigt?", forsvinder myten. En kvinde bygger i bedste fald omkring et halvt kilo muskelmasse om måneden, og det kræver år, tunge vægte og nok mad. Det står der mere om i bliver jeg for stor af styrketræning.

5. "Den ene fødevare, der ..."

"Den ene drik, der smelter mavefedt." "Det ene krydderi, der sætter gang i forbrændingen." "Den ene ting, du skal droppe for at tabe dig."

Kroppen virker ikke sådan. Fedttab kommer af et kalorieunderskud over tid, og det kan du lave på mange måder. Det er grundlaget for alt, vi skriver om at tabe sig. En enkelt fødevare kan gøre det lidt lettere eller lidt sværere at holde underskuddet. Den kan ikke erstatte det.

Æblecidereddike er det typiske eksempel. Der findes studier, men forskningen af høj kvalitet er sparsom, og effekten på vægten er lille. Det er langt fra den drik, der "smelter fedtet", som du ser i opslagene.

6. "Det vil de ikke have, at du ved"

Når en påstand kommer med en hemmelighed, en sammensværgelse eller "det, din læge ikke fortæller dig", så hold fast i tegnebogen. Det er en måde at gøre det kedelige svar mistænkeligt på.

Sultetilstand er et godt eksempel. Idéen er, at du ikke taber dig, fordi du spiser for lidt, og at kroppen "holder på fedtet". Det lyder som indsigt, og det kommer gerne fra en ven, en træner eller en gruppe på nettet. Men som vi forklarer i sultetilstand-myten, findes der ikke et kalorieindtag, der er så lavt, at kroppen holder op med at tabe sig. Forklaringen er næsten altid, at underskuddet ikke er så stort, som man tror.

Det rigtige svar er sjældent en hemmelighed. Det er bare ikke særlig spændende.

7. Før-og-efter-billeder

Et billede viser, at noget har ændret sig. Det viser ikke, hvad der ændrede det. Lys, vinkel, holdning, pump efter træning og vand i kroppen kan flytte meget på et billede taget med få minutters mellemrum. Og tiden mellem de to billeder står sjældent i opslaget.

Spørg: Hvor lang tid gik der? Hvad gjorde personen ellers? Spiste de i underskud, trænede de tungt, sov de godt? Det er tit de kedelige ting, der står bag, mens opslaget sælger noget andet.

Toning er et godt eksempel. Den krop, de fleste kalder "tonet", er muskler minus fedt. Den kommer ikke af lette vægte og mange gentagelser, men af almindelig styrketræning og et kalorieunderskud over mange måneder. Det gennemgår vi i tonet krop.

8. Ord, der lover at rense eller fjerne noget

"Renser kroppen." "Fjerner giftstoffer." "Nulstiller dit stofskifte." Ord som de her er et rødt flag i sig selv.

Reglerne er faktisk ret klare. Ifølge Fødevarestyrelsen må mad og kosttilskud kun markedsføres med sundhedsanprisninger, der er godkendt i EU og vurderet af EU's fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA. Og en fødevare eller et kosttilskud må ikke markedsføres med en effekt på sygdom.

Alligevel bliver reglerne brudt hele tiden. I 2024 kontrollerede Fødevarestyrelsen 131 virksomheder, der sælger kosttilskud. 61 % brød reglerne for sundhedsanprisninger eller sygdomsanprisninger, og 22 % fik bøde for at bruge sygdomsanprisninger. Påstandene stod både på produkterne og i markedsføringen, især på digitale platforme som hjemmesider.

Detox er det tydeligste eksempel. Leveren og nyrerne klarer det arbejde, som detoxprodukterne lover at gøre, og det meste af den vægt, der forsvinder hurtigt på en juicefaste, er vand og tømte kulhydratdepoter, ikke fedt. Det kan du læse om i detox og udrensning.

Sådan bruger jeg listen

Et opslag, der rammer ét punkt, behøver ikke at være forkert. Mange gode råd kommer fra folk, der også sælger noget. Men rammer et opslag tre eller fire af punkterne, springer jeg det over.

Og så stiller jeg et sidste spørgsmål: Ændrer det her noget af det, der faktisk virker? Det kedelige virker stadig: et program, du kan holde, vægte der går op over tid, nok protein, nok søvn og et underskud, hvis du vil tabe dig. Et opslag, der lover at springe noget af det over, er det første, jeg ville være skeptisk over for.

Den bedste modgift mod myter er din egen logbog. Står det i den, at du løfter mere end for to måneder siden, så virker din træning, uanset hvad dit feed siger.

Opsummering

  • Spørg, hvem der tjener penge på påstanden, og om opslaget er markeret som reklame eller annonce.
  • Ét lille studie er ikke et bevis. Spørg, om det er ét studie eller mange, og hvor tallet kommer fra.
  • "Den ene fødevare", hemmeligheder og løfter om at rense kroppen er røde flag.
  • Før-og-efter-billeder viser, at noget ændrede sig, ikke hvad der gjorde det.
  • Følgere og flueben siger intet om kvalitet. Din logbog siger mere end dit feed.

Læs også

Kilder

Lignende artikler

BodySmart til Android er på vej

Vi er ved at lægge sidste hånd på Android-appen. Skriv din email, så siger vi til, så snart den er klar til download.